|
Referat af DSAF generalforsamling 2011 4/11 2011 kl. 18.15 – 19.00 Sted: Radisson Blu H.C. Andersen, Odense
Agenda:
- Valg af dirigent
- Forelæggelse af formandens beretning
- Forelæggelse af det reviderede regnskab
- Forelæggelse af den aktuelle medlemsliste
- Fastlæggelse af kontingent
- Rapport fra eventuelle udvalg
- Valg til bestyrelsen i henhold til vedtægterne Thorbjørn Sommer trækker sig som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen har indhentet tilsagn fra og støtter valget af følgende nye bestyrelseskandidat: Overlæge, ph.d. Andrea Floyd, Bariatrisk klinik, Køge Sygehus.
- Valg af revisor i henhold til vedtægterne Gunnar Kjems er på valg og genopstiller.
Ad 1) Ole lander Svendsen blev valgt som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.
Ad 2) Formandens beretning: Anne Raben fortalte om bestyrelsens arbejde i det forgangne år. Bestyrelsen har i høj grad fokuseret på at øge tilslutningen til årsmødet, og de fleste kræfter har derfor været lagt på dette. For at sikre stor tilslutning til årsmødet har bestyrelsen valgt at invitere flere seniorforskere (både fra DK og udlandet) til at holde oplæg, og som noget nyt at uddele to ”Young Investigators Awards” på henholdsvis 5000 og 10.000 kr. i forbindelse med de frie foredrag. Tilmeldingen til årsmødet i år har afspejlet, at disse tiltag har båret frugt. Således var der 96 tilmeldte i år mod knapt 60 sidste år, dvs. en øgning på over 50%. Desuden modtog vi 8 abstracts i år mod 0 abstracts sidste år. Anne Raben har på vegne af DSAF deltaget i en dansk/tysk workshop med det formål at fremme fedmeområdet i EU’s næste rammeprogram (”Horizon 2020” eller FP8). Workshoppen i København vil blive fulgt op af en workshop i Berlin i december 2011 og en strategisk konference (EurObesity2020) i Bruxelles i februar 2012. Konferencen i februar er organiseret af EASO i samarbejde med Europa-Kommissionen. DSAF indstillede to kandidater til Trygfondens Vidensråd for Forebyggelse og én af de to kandidater blev valgt (Kim Overvad). I relation til ændringerne af de kliniske retningslinjer for fedmeoperationer i Danmark, planlægger bestyrelsen at nedsætte et udvalg til at organisere et halvdagsmøde med temaet ”Hvad gør vi for de svært overvægtige?”. Formandens beretning blev godkendt. Det blev nævnt på mødet, at DSAF burde have været mere synlig – proaktiv – i debatten vedr. de kliniske retningslinjer for kirurgisk behandling af svær overvægt i Danmark. Bestyrelsen overvejer at nedsætte et udvalg til at organisere et halvdagsmøde med temaet ”Hvad gør vi for de svært overvægtige?”. Medlemmerne opfordres til at melde sig til dette udvalg.
Ad 3) Kasserer Thorbjørn Sommer forelagde DSAFs reviderede regnskab, som viser et pænt overskud og egenkapital. Regnskabet blev godkendt. Det blev diskuteret, hvorvidt overskuddet skal anvendes på aktiviteter. Det blev foreslået at lægge regnskabet på hjemmesiden.
Ad 4) Forelæggelse af den aktuelle medlemsliste. Medlemstallet er aktuelt 273. Der er kommet nye medlemmer til i forbindelse med årsmødet, som endnu ikke er registreret. Gitte Stage, der står for registrering af medlemmer, vedligeholdelse af hjemmesiden og udsendelse af nyhedsbreve, opfordrede medlemmerne til at oplyse selskabet (
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
) om eventuelle ændringer i kontaktinformationer.
Ad 5) Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 350 kr. Det blev godkendt
Ad 6) Selskabet har aktuelt ingen udvalg.
Ad 7) Ingen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg, men kasserer Thorbjørn Sommer ønsker at trække sig fra bestyrelsen pga. andre forskningsmæssige opgaver. Bestyrelsen har indhentet tilsagn fra og støtter valget af overlæge, ph.d. Andrea Floyd, Bariatrisk klinik, Køge Sygehus. Andrea Floyd blev valgt. Tina L Berentzen går på barsel i slutningen af 2011. Suppleant Karen Søndergaard træder til i det omfang, det er nødvendigt.
Ad 8) Gunnar Kjems er på valg og genopstiller. Gunnar Kjems blev genvalgt. Evt. Det blev foreslået, at DSAF skal være en aktiv spiller i de store programmer/centre (f.eks. DanORC), som det er set for EASP i forbindelse med EU-tiltag. Bestyrelsen efterspørger feedback på årsmødet via hjemmesiden.
10. november 2011 / Marianne Uhre Jakobsen
|